Spring til indhold
✓ Fri fragt over 950 kr.
✓ 100% originale produkter
✓ Levering 1-5 dage
✓ Top anmeldt på Google
Køb SkinCeuticals for 1.500 kr. – få en serum 15 ml gratis SE UDVALG

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Servicevilkår

Handelsbetingelser for Pure Radiance

Nedenfor finder du vores gældende handelsbetingelser, som er udarbejdet for at sikre en tryg og gennemsigtig handel for dig som kunde. Når du handler hos os, accepterer du samtidig nedenstående vilkår.

1. Generelle oplysninger

Pure Radiance ApS
Stormgade 9
7100 Vejle

CVR-nr.: 46636716

E-mail: info@pureradiance.dk
Telefon: +45 50 70 91 91

2. Betaling

Vi modtager betaling med:

  • MobilePay
  • VISA
  • VISA Electron
  • Mastercard

Beløbet trækkes først på din konto, når ordren er afsendt. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms. Eventuelle kortgebyrer afhænger af korttype og udstedelsesland.

3. Levering

Vi leverer til adresser i Danmark med postnord.

  • Gratis levering til pakkeshop ved køb over 950 kr.
  • 39 kr. til PostNord pakkeshop ved køb under 950 kr.
  • 59 kr. for hjemmelevering med omdeling

Vi bestræber os på at sende ordrer samme hverdag, hvis de er lagt inden kl. 15. Leveringstiden er normalt 1–5 hverdage. Er varen på fjernlager, kan der forekomme ekstra leveringstid – du vil i så fald blive informeret.

Mangler ved levering
Vi pakker alle ordrer med stor omhu og foretager intern kontrol, før varen afsendes.

Ved modtagelse af din ordre bedes du straks kontrollere, at indholdet stemmer overens med din ordrebekræftelse.

Hvis der mangler en vare, eller hvis pakken er beskadiget ved modtagelse, skal vi kontaktes inden for 24 timer via e-mail på info@pureradiance.dk 

For at kunne behandle reklamationen skal vi modtage:

  • Billede af hele pakken udvendigt inkl. fragtlabel
  • Billede af pakkens indhold og indvendige emballage

Hvis emballagen er bortkastet, og dokumentation ikke kan fremskaffes, kan vi desværre ikke tilbyde kompensation.

Overskrides fristen, bortfalder muligheden for reklamation i forhold til transportskader og manglende varer.

Mangler ved levering
Vi pakker alle ordrer med stor omhu og foretager intern kontrol, før varen afsendes.

4. Returnering og fortrydelsesret

Hos Pure Radiance ønsker vi, at du føler dig helt tryg ved dit køb. Derfor har du som privatkunde altid 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag, du modtager dine varer. Fortrydelsen gælder kun, hvis varen returneres ubrugt og i original, uåbnet emballage.

De returnerede produkter må ikke have været åbnet. Konstaterer vi, at produktet er åbnet og/eller taget i brug, kan vi desværre ikke tilbyde refusion, da varen ikke længere kan videresælges af hygiejnehensyn.

Du kan nemt returnere din ordre via vores online returportal, hvor du skal indtaste ordrenummer og e-mail. Her betales returfragt på 45 kr. og du modtager straks en pakkelabel og returseddel.

📍 Gå til returportal

Returnering sker til:

Pure Radiance
Stormgade 9
7100 Vejle

Vi refunderer beløbet via samme betalingsmetode, så snart vi har modtaget og godkendt din retur. Bemærk, at du selv bærer risikoen for pakken under transporten, indtil vi har modtaget den.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Af hensyn til hygiejne og sundhed gælder særlige regler for visse varetyper.

Fortrydelsesretten bortfalder for kosmetiske produkter, hvis emballagen er åbnet eller brudt. Dette følger af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 5, hvoraf det fremgår, at varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, ikke kan returneres, hvis forseglingen er blevet brudt.

Kosmetiske produkter som cremer, sera, masker og lignende er omfattet af denne undtagelse. Konstaterer vi, at produktet er åbnet eller anvendt, kan vi derfor desværre ikke tilbyde refusion.

Vi anbefaler altid, at du kontakter os, hvis du er i tvivl om et produkt, inden du åbner produktet.

Ikke afhentede pakker

Hvis en pakke ikke afhentes inden fristen i pakkeshoppen og returneres til os, betragter vi ikke dette som en gyldig fortrydelse. I sådanne tilfælde fratrækker vi et administrations- og returfragtgebyr på 99 kr., før en evt. refundering foretages.

Ønsker du, at vi gensender pakken, opkræves et beløb på 78 kr. til dækning af ny fragt og håndtering.

Fristen for afhentning fastsættes af det valgte fragtfirma og varierer normalt mellem 7-14 dage. Du henvises til fragtfirmaets vilkår.

5. Reklamationsret

Som forbruger har du 2 års reklamationsret, hvis varen har fejl eller mangler. Ved en berettiget reklamation kan du få:

  • Varen repareret
  • Ombyttet
  • Et afslag i prisen
  • Eller pengene retur

Reklamationen skal ske inden for rimelig tid – helst senest 2 måneder efter, du har opdaget fejlen. Kontakt os altid med ordrenummer, beskrivelse af problemet og vedhæft gerne billeder, så vi hurtigt kan behandle sagen. Ved godkendt reklamation dækker vi naturligvis dine rimelige returneringsomkostninger.

6. Tilbagebetaling

Når du benytter fortrydelsesretten korrekt, refunderer vi dit køb inkl. standardlevering. Hvis du har valgt en anden fragtform end den billigste, refunderes kun standardomkostningen.

Refundering sker med samme betalingsmiddel, som ved købet, og senest 14 dage efter vi har modtaget din retur – eller du har dokumenteret returneringen.

7. Bonuspoints og kundeklub

Ved køb af produkter via webshoppen hos Pure Radiance har du mulighed for at optjene bonuspoints gennem vores kundeklub. Points optjenes ved køb af produkter og behandlinger.

Optjente points er personlige, kan ikke overdrages, og har ingen kontantværdi. De kan ikke ombyttes til kontanter eller anvendes på anden vis end som rabat ved køb af produkter og behandlinger i webshoppen og på klinikken. Points udløber automatisk 12 måneder efter optjeningstidspunktet.

Pure Radiance forbeholder sig retten til uden varsel at ændre vilkår for kundeklubben, herunder optjeningssatser, brugen af points eller muligheden for at indløse dem – samt helt at afvikle kundeklubben. Ubrugte points bortfalder i så fald uden kompensation.

Ved misbrug, tekniske fejl eller uretmæssig optjening forbeholder vi os retten til at slette optjente points uden varsel.

Du kan altid læse de gældende betingelser, optjeningssatser og anvendelsesmuligheder for bonuspoints på dette link.

8. Booking- og afbudspolitik for behandlinger

Når du booker en tid til behandling hos Pure Radiance, reserverer vi tid og ressourcer specielt til dig. For at sikre en god oplevelse for alle vores kunder beder vi dig læse og respektere følgende:

  • Afbud skal ske i god tid og senest 24 timer før din aftale.
    Dette kan kun gøres via vores online booking system – klik her.
  • Ved for sent afbud (mindre end 24 timer før behandling) forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr svarende til 50% af behandlingens pris.
  • Ved udeblivelse uden afbud, forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr svarende til 100% af behandlingens pris.
  • Ved gentagne udeblivelser eller afbud kan vi kræve forudbetaling ved fremtidige bookinger.
  • Ovenstående gælder uanset årsag, herunder sygdom, forsinkelse eller glemsel, da tiden er reserveret specifikt til dig.

Afbudgebyret opkræves via faktura og skal indbetales til vores konto.

Vi takker for din forståelse – det giver os mulighed for at tilbyde tider til andre kunder og planlægge vores dag optimalt.

9. Klageadgang

Ønsker du at klage over dit køb, bedes du kontakte os først. Kan vi ikke finde en løsning sammen, kan du klage til:

Nævnenes Hus – Center for Klageløsning
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Er du bosiddende i et andet EU-land, kan du klage via EU-Kommissionens online klageportal:http://ec.europa.eu/odr

10. Behandling af personoplysninger

Når du handler hos os, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail

Vi registrerer kun oplysninger, der er nødvendige for at kunne levere dine varer og ydelser. Oplysningerne opbevares i henhold til bogføringslovgivning og slettes automatisk efter fem år, medmindre andet er påkrævet.

Læs mere i vores fulde privatlivspolitik her.

11. Ændringer i handelsbetingelser

Vi forbeholder os retten til at opdatere og ændre vores handelsbetingelser. Gældende betingelser vil altid være tilgængelige på denne side.

 

Privatlivs- og cookiepolitik for Pure Radiance

Hos Pure Radiance prioriterer vi beskyttelsen af dine personoplysninger og din tillid til os højt. Denne politik beskriver, hvordan vi indsamler, anvender og beskytter dine data – samt hvordan vi anvender cookies, når du besøger vores hjemmeside.

1. Dataansvarlig

Pure Radiance ApS
Stormgade 9
7100 Vejle

Tlf.: +45 50 70 91 91
E-mail: info@pureradiance.dk

Vi er dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger og sikrer, at behandlingen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen (GDPR).

2. Hvilke oplysninger indsamler vi?

Vi indsamler og behandler følgende oplysninger, når du interagerer med os:

  • Navn, adresse, telefonnummer og e-mail
  • Betalingsoplysninger (krypteret og behandlet via godkendte betalingsløsninger)
  • Oplysninger om dine køb, bookinger og behandlinger
  • Kommunikation med os via e-mail, kontaktformular eller sociale medier
  • IP-adresse, browserinformation og klikadfærd på vores hjemmeside via cookies

3. Formål med indsamlingen

Vi indsamler dine oplysninger for at:

  • Levere vores produkter og ydelser til dig
  • Håndtere betalinger og sende kvitteringer
  • Give dig kundeservice og besvare dine henvendelser
  • Udsende nyhedsbreve og markedsføring (kun med dit samtykke)
  • Forbedre vores hjemmeside, markedsføring og brugeroplevelse

4. Opbevaringsperiode

Vi opbevarer kun dine oplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil de er indsamlet, og i overensstemmelse med bogføringsloven og anden relevant lovgivning. Oplysninger til brug for markedsføring opbevares, indtil du trækker dit samtykke tilbage.

5. Videregivelse af oplysninger

Vi deler kun dine oplysninger med betroede tredjeparter, når det er nødvendigt for at levere vores ydelser – fx betalingsløsninger, fragtfirmaer og it-leverandører. Disse parter må ikke anvende dine oplysninger til egne formål og er underlagt databehandleraftaler.

Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjelande uden for EU/EØS uden gyldigt overførselsgrundlag i henhold til GDPR

6. Dine rettigheder

Du har til enhver tid ret til at:

  • Få indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig
  • Få dine oplysninger rettet eller slettet
  • Gøre indsigelse mod eller begrænse behandlingen
  • Trække dit samtykke tilbage (hvis behandlingen er baseret på samtykke)
  • Modtage dine oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet

Henvendelser vedrørende dine rettigheder kan ske til: info@pureradiance.dk

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine oplysninger, har du ret til at klage til Datatilsynet.

Cookies

Når du besøger vores hjemmeside, anvender vi cookies for at:

  • Sikre funktionalitet og ydeevne
  • Huske dine præferencer
  • Forbedre brugeroplevelsen
  • Måle trafik og anvende data til markedsføring

Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din enhed. Nogle cookies er nødvendige for sidens funktion, mens andre kræver dit samtykke.

Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via vores [cookieindstillinger] eller i din browsers indstillinger.

Typer af cookies vi anvender:

  • Nødvendige cookies – fx til login og kurv
  • Statistikcookies – fx Google
  • Analytics Marketingcookies – fx Meta (Facebook), Google Ads

7. Sikkerhed

Vi behandler dine personoplysninger sikkert og fortroligt. Vi har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine data mod uautoriseret adgang, tab og misbrug.

9. Ændringer til privatlivspolitikken

Vi forbeholder os retten til at opdatere denne privatlivspolitik. Den til enhver tid gældende version findes på vores hjemmeside. Ved væsentlige ændringer vil du blive informeret direkte.